Om Siff L. E. Skovenborg - kropsliv.dk
Siff L. E. Skovenborg
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog) i 1995 på Skolen for Kropsterapi og Afspænding. En uddannelse der i dag er en professionsbacheloruddannelse på 3½ år
Jeg er i dag praktiserende terapeut samt frivillig i Landsforeningen Spor, som er en bruger- og interesseorganisation for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdom. Jeg har selv arbejdet i mange år med egne senfølger og kan i dag hjælpe andre med senfølger. Jeg går løbende i supervision selv.
Siden 2017 har jeg været fast tilknyttet psykomotorisk terapeut på Faxehus efterskole, hvor jeg behandler nogle af skolens elever i forhold til stress, angst, spiseforstyrrelser, cutting og selvværd.
Fra 2009-2016 har jeg været lektor, hvor jeg særligt har undervist i individuel psykomotorisk terapi og behandling af traumer på psykomotorikuddannelsen UCC Nord (i dag KP) i Hillerød.
Min personlige historie har som barn og ung været præget af fysisk og psykisk vold. Det startede da jeg var 0-3 år, hvor min mor misforstod det med, at børn først husker når de er blevet 3 år, så den stod ofte på fysisk afstraffelse, da jeg var helt lille. Jeg var hunderæd for min mor og mistede helt fornemmelse af mig selv. Jeg blev et selvudslettende og pleasende barn for at tækkes min mor og hendes svingende humør. Jeg blev derfor et let mobbe-offer i folkeskolen, hvor jeg blev holdt udenfor og drillet, både fordi jeg ind imellem helt op til 5. klasse tissede i bukserne og så havde jeg også briller.
Det meste af min barndom henligger i mørke for jeg var dissocieret (psykisk lukket ned) meget af tiden. Det betød, at jeg også var meget ensom og havde svært ved at få venner. Jeg var sårbar og det udnyttede fremmede mænd til at røre ved mig fra jeg var en 14 år og fremefter. Det skete på gaden, i bussen og i friluftsbadet. Jeg kunne ikke sige fra, da jeg havnede i en frys-reaktion og bare stivnede. Da jeg blev teenager blev jeg meget forelsket i en ung mand, som var jaloux, voldelig og selv led af mindreværdskomplekser. Han endte med at forsøge at kvæle mig og voldtog mig til sidst. Der brød jeg helt sammen og havde svært ved at fungere efterfølgende. Jeg måtte tage en beslutning. Enten skulle jeg leve eller dø! Enten var der en mening med livet eller også var det for hårdt. Jeg besluttede at leve og det som kunne give mig mening var at lære af alt det svære jeg skulle igennem.
Jeg gennemførte forskellige slags terapier: kunstterapi, gruppeterapi, samtaleterapi, men hele tiden manglede der noget. Jeg hadede stadig min krop, som havde været genstand for andres overgreb. Jeg havde svært ved at sætte grænser og var konfliktsky. Jeg kunne ikke mærke mig selv. Det var først, da jeg fik arbejdet med kroppen gennem uddannelsen til psykomotorisk terapeut, at jeg kom hjem i mig selv.
Det var en lang rejse på mange år og jeg har siden erfaring gennem min praksisk som terapeut, at denne rejse kan gøres meget kortere ved at arbejde konkret med teknikker, som inddrager både krop og psyke. Den viden og processen med at arbejde med sig selv og komme helt ud af voldsomme forhold, hvor man er kommet hjem i sig selv, vil jeg gerne dele med andre i samme situation, som jeg var i.