Psykomotorisk terapi samt massage – udkørende Sydsjælland og Sydhavsøerne samt klinik på Lolland

Psykomotorisk smerteterapi for kroniske fysiske smerter efter skader, slid mm.

Den nyeste forskning og viden om behandling af kroniske smerter har ført til det nu er muligt for kroniske smerteklienter at komme helt eller næsten helt ud af de kroniske smerter efter skader, slid og andre fysiske belastninger. Jeg har selv erfaring med gigtsmerter og lever i dag uden smerter.

En virksom behandling består blandt andet af

  • Undervisning i smertens neurologi – hvad der sker i nervesystemet og hvordan man ændrer smertemønstre
  • Undersøgelse af kroppens styrke og bevægemuligheder nu
  • Bedre kropsbevidsthed om bevægemuligheder under trygge bevægeformer

Se priser nedenfor

Ud over manuel massageterapi på briksen er det muligt at booke tider separat i massagestolen Icare Skyline + til halv pris hele 2018 nemlig kun kr. 50 per 20 min eller 10 x 20 min for kr. 450 – ring 31 31 38 81 for at høre mere. 

 

Book en tid – ring 31 31 38 81 

Priser fra kr. 400 for 30 min – se mere nedenfor

Psykomotorisk smerteterapi for psykisk smerte samt senfølger efter overgreb

Jeg tilbyder behandling til klienter, der oplever psykisk smerte og senfølger efter seksuelle overgreb, såsom psykisk uro, kropsligt ubehag, angst, skyld og skam, selvdestruktion osv. Jeg har selv erfaring med senfølger efter overgreb og er kommet ud af mine senfølger ved psykomotorisk terapi.

En virksom behandling består blandt andet af  

  • At (gen)skabe ro og tryghed i nervesystemet gennem en god relation til behandleren og til kroppen gennem forskellige psykomotoriske teknikker
  • At lære kroppens sprog at kende og få (gen)skabt en god relation til kroppen

Jeg behandler også klienter med fysisk, følelsesmæssige, mentale og sociale udfordringer såsom stress, angst, manglende selvværd osv.

  

Klientudtalelser

“Jeg vil bare fortælle dig at jeg er helt forundret over hvor godt din behandling har været for mig , jeg har ikke taget 1 eneste pinex siden du var her sidste gang og det er helt uhørt , jeg har prøvet alt hvad der kan prøves for smerter uden held intet har hjulpet mig før, så jeg er utroligt glad for at være uden smerter, håber du bliver ved med den behandling, så andre kan få det bedre” Mange hilsener Ulla

“Hej Siff. Efter at have fulgte dine behandling af mig op, lige siden jeg fik dem, er jeg nået så langt med mine rygproblemer, at jeg lige har været i stand til at tømme 4 brændetårne og stable dem i brændeskuret på 6 timer fordelt på 3 dage uden at mærke anet en træthed i min ryg. Jeg vil være dig evigt taknemmelig resten af livet, for den hjælp du har givet mig”. Grethe 

“Siff er en hjertevarm og yderst dygtig behandler og underviser, der forbinder relevant viden, der er bearbejdet og klar til at blive anvendt, ligegyldig hvilken gren af psykomotorisk terapi man arbejder med- Det er en gave.” Signe 

“Siff Skovenborg er super dygtig. Hun forstår at undervise i øjenhøjde. Jeg er stadig dybt inspireret af de forløb jeg har deltaget i hos hende.” Henna 

Jeg kontaktede en kvinde fra København som behandlede særligt sensitive mennesker. Kunne hun evt hjælpe med en kontakt til en på Lolland eller Falster som kunne noget lignende – og det kunne hun. Jeg kontaktede Siff og fortalte om mine udfordringer i livet og aftalte et forløb på 5 gange. Siff er utrolig rolig og behagelig at samtale med. Ved hvert møde havde Siff forskellige værktøjer til at takle forskellige situationer. Jeg fortalte om specifikke oplevelser i dagligdagen som udfordrede mig, og vi gik ud fra dem og arbejdede med dem. 4 ud af 5 gange fik jeg afslappende behandlinger på hendes medbragte briks. En af værktøjerne var blandt andet hvordan jeg fik mit nervesystem til at blive roligt på stressede dage.  Jeg kan kun give Siff og hendes behandlingsmetoder, mine bedste anbefalinger – prøv det især hvis du er særligt sensitiv – Birgitte

Hvor foregår terapien?

Behandlingen foregår primært på klinikken på Vinkelvej 18, 4941 Bandholm.

Foregår behandlingen hos dig, skal du blot sørge for gulvplads til at kunne lave øvelser eller behandling på.

HUSK: at have behageligt tøj på , der er nemt at røre sig i eller modtage manuel behandling igennem.

 

Booking af tid – Ring  31 31 38 81 

 Jeg har selvfølgelig tavshedspligt, men også indberetningspligt, hvis du oplyser noget af ulovlig karakter.

Jeg skriver journal og du har altid mulighed for at kunne se, hvad jeg skriver. Journalen opbevares sikkert og uden adgang for andre. Du kan altid få slettet dine informationer eller gøre indsigelser overfor det. Du har også ret til at få overflyttet dine oplysninger til en anden på en sikker måde. Du har ret til at klage til datatilsynet, hvis du mener dine informationer ikke er håndteret it-sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Priser

Psykomotorisk terapi Tidsramme Pris

GRATIS TELEFONISK FORSAMTALE

Enkelt session indviduel terapi og massage

På klinikken på Vinkelvej 18, 4941 Bandholm

 

60 min

30 min

 

kr. 600

Kr. 400

Klippekort 5 gange 5 x 60 min kr. 2.500
Tillæg
Udkørende psykomotorisk
smerteterapi 10- 30 km fra Vinkelvej 18, 4941 Bandholm
Ekstra tillæg kr. 50
Udkørende psykomotorisk
smerteterapi pr 10 km udover 30 km fra Bandholm
Ekstra tillæg kr. 15

Massage i Danmarks mest avancerede massagestol

Få en gratis prøvetur på 10 min  –  bestil 20-40 min massage

Klippekort 10 gange af 20 min – få en tur gratis

Per 20 min kr. 50

 

! – kun kontant betaling samt Mobilepay 

Afbestillingsregler: Ved glemt aftale eller afbestilling inden for 3 timer før aftalt tid, betales halvdelen af prisen for behandlingen eller halv tid på behandlingen næste gang – gælder dog kun for individuelle forløb.

Vil du høre mere om behandlingen kontakt Siff på tlf 31 31 38 81.

En psykomotorisk smertebehandlingscase

Grethe på 62 har henvendt sig på grund af sine kroniske smerter gennem mange år. Hun er rygopereret og har af lægen fået at vide, at hun skal passe på, da hun risikerer at blive lam, hvis hun f.eks. rider, som hun ellers elsker. Grethe har altid været et meget aktivt menneske og hun prøver at leve et normalt aktivt liv, men når hun presser sig selv for meget, bliver hun sengeliggende i mange dage med meget stærke smerter. Grethe laver hver dag styrkende og udspændende øvelser for ryggen og har næsten normal bevægelighed og god styrke i kroppen, da jeg undersøger hende.

Første skridt i behandlingen efter indledende samtale og undersøgelse af kroppens ressourcer er at få Grethe til at forstå, hvad smerte er for en størrelse. Hun undervises i, hvordan sansecellerne i vævet, som giver besked til hjernen om tilstande i kroppen, kan blive ekstra sensitive efter en skade og overreagere på mindre og helt uskadelige tilstande. Hun får forklaret, hvordan hjernen søger at passe på hende ved at give hende en smerteoplevelse, men at fordi hun har smerter er det ikke ensbetydende med, at hun er ved at skade sig selv. Grethe er selvfølgelig bange for at blive lam og denne frygt påvirker hendes centralnervesystem, som derfor er ekstra årvågent og hurtigt reagerer med smertefølelser.

Jeg spørger Grethe, hvad hun allerhelst ville kunne med sin krop. Hun fortæller, at hun gerne vil kunne sidde på en stol. Jeg beder hende om at vise mig, hvordan hun sidder på en stol og hun viser mig de forskellige stillinger hun anvender, men som hun hurtigt får ondt af. Det første vi arbejder med er dynamiske mikrobevægelser, da jeg finder ud af at Grethe, mellem de skiftende stillinger, sidder meget statisk. Hun får til opgave at arbejde med en dynamisk måde at sidde på. Næste gang vi ses, kan Grethe mærke, at det gør en rigtig stor forskel. Hun har kunnet tage på tur og blive sammen med venner en hel aften på en cafe – noget hun altid har måttet tage tidligere hjem fra førhen. En endnu vigtigere ting er sket, nemlig at Grethe er begyndt at sove godt om natten. Hun sover længere og bedre og vågner ikke op flere gange. Et godt tegn på at nervesystemet allerede er blevet mere trygt.

Det næste vi arbejder med er kropsbevidsthed – at Grethes hjerne bliver klar over at små niv, spændinger i vævet ikke er lig med skade, men også at hun bliver bevidst om, hvor hendes grænse for belastning går. Grethe har en tendens til at blive stædig og presse sin krop og dermed bliver centralnervesystemet utrygt og ’straffer’ hende med voldsom smerte. Det er svært for Grethe at gøre op med denne adfærd, som hun oplever som en del af hende. Vi arbejder på, at hendes stædighed i stedet bruges til at finde det rette aktivitetsniveau i samspil med kropsbevidsthed. Dette arbejder vi med over de næste 2 gange.

5. og sidste behandling går ud på at opsummere, hvad Grethe har lært omkring sin krop og psyke samt at gentage undervisningen i smertens neurologi og psykologi.

Jeg spørger nogle uger efter endt behandling, hvordan det går med Grethe og hun svarer følgende:
”Jeg har det fint og jeg har ikke haft smerter nu i ca. 3 uger, jeg har lidt føleforstyrrelser i mit venstre ben og bliver hurtigt træt i min ryg, men det er ikke noget jeg regner for noget. Jeg laver stadigvæk mine dynamiske øvelser og arbejder rigtigt meget med min opfattelse af smerter.

Før vi begyndte at arbejde med mine smerter, gik jeg rundt i et næsten konstant smertehelvede, og var så begrænset i alt. Jeg skulle altid sikre mig at jeg kunne være et sted, hvor jeg kunne lægge mig, når det blev for slemt, og jeg var altid meget træt, fordi jeg brugte al min tid på at bekæmpe smerterne. Nu arbejder jeg med dem og det giver mig en masse energi, så jeg kan lave hvad som helst igen, bare jeg holder mig fra tunge løft. Vi var til fest i lørdags og der kunne jeg danse hele aftenen (noget jeg ikke har kunnet i mange år og jeg elsker at danse).”

Grethe skrev uopfordret til mig igen her i 2017. Hun har ikke modtaget yderligere behandlinger siden 2015, men har arbejdet med teknikkerne selv siden:

“Hej Siff. Efter at have fulgte dine behandling af mig op, lige siden jeg fik dem, er jeg nået så langt med mine rygproblemer, at jeg lige har været i stand til at tømme 4 brændetårne og stable dem i brændeskuret på 6 timer fordelt på 3 dage uden at mærke andet end træthed i min ryg. Jeg vil være dig evigt taknemmelig resten af livet, for den hjælp du har givet mig”.

Casen er gengivet med tilladelse fra Grethe

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close